Anmeldelse: Emelie Schepp - Ondt blod

Ondt blod, er mit første møde med Emelie Schepp, selvom dette er 3. bind i en serie. Hvem der helt præcist er hovedpersonerne sådan gennemgående i serien, er jeg derfor ikke sikker på. Umiddelbart, synes det at være betjentene Mia og Henrik, samt anklager Jana Berzelius. Omkring sidstnævnte er det tydeligt, at der er sket noget forudgående, som dels er blevet afdækket i de forrige bøger og som dels stadig mangler at blive afsløret. 

En teenagepige kommer hjem og finder sin mor bundet fast til en stol, med hænderne skåret af. Falckredderne Phillip og Sandra er hurtigt på stedet, men kvinden står ikke til at redde. Det indbyrdes forhold mellem Phillip og Sandra, er i forvejen ikke super godt og det bliver ikke bedre, når begge forsøger at placere skyld på hinanden, for ting der er gået galt. Endnu et offer bliver fundet og betjentene Mia og Henrik samt anklageren Jana, er på sagen. Morderen er iskold og beregnende og pilen peger i retning af en blodig hævn.

At dømme ud fra bagsideteksten på Ondt blod, skal dette være en krimi i højt tempo. Lige det, synes jeg ikke den lever op til, selvom jeg godt fornemmer, at det er hensigten. Tvært imod, synes jeg den blev langsommelig og meget forudsigelig. Morderen havde jeg hurtigt gennemskuet og så bliver resten nemt kedeligt. Selvom det er blodige og ondskabsfulde mord, så er det som om det ikke helt slår igennem. Det samme gælder for de følelsesladede steder i bogen, som på en eller anden måde også virker lidt flade. Janas historie virker interessant, så jeg håber næste del, giver os større indblik i hendes fortid og hvad det er hun vil gå så langt, for at beskytte.
Jeg tror desværre det har en betydning for min oplevelse, at jeg kommer ind midt i en serie, så har du stadig Emelie Schepp tilgode, vil jeg anbefale at du starter fra bog 1. 

Er du på Facebook, kan bloggen følges der 💖