søndag den 1. januar 2017

Anmeldelse: Tess Gerritsen - Synderen


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for Tess Gerritsens bøger. De plejer at være isende uhyggelige. Denne var også virkelig god og havde sine højdepunkter, men det virker som om forfatteren har lagt mere energi i personskildringerne her, så derfor når vi ikke helt de samme uhyggelige højder, som i de foregående bøger i serien. Og det er et eller andet sted også fint. Når vi ved, at vi har med en lang serie at gøre, så er det rart, at komme helt tæt ind på livet af hovedpersonerne. Det kommer vi her. Jeg vil dog mene, at der til tider går lidt for meget ”tissekonelitteratur” i den. Unødvendige sex- og parforholdsscener i en krimi, bliver bare langtrukne for mig. Det skal dog siges, at parforholdsdelen, viser sig at have betydning for senere hændelser i bogen.

Synderen er 3. del i serien om Rizzoli & Isles. Denne gang bliver Maura og Jane kaldt til et kloster, hvor to nonner er blevet overfaldet. Den ene med døden til følge – den anden er overlevet ved en fejl. Skal morderen findes indenfor murerne eller er vedkommende sluppet gennem klosterets porte? Under obduktionen gør Dr. Isles en tragisk og temmelig uventet opdagelse. Samtidig dukker et lig op, som er efterladt i en gammel nedlagt restaurant. Liget har fået skåret hænder og fødder af og hvad der er sket med ansigtshuden, skal ikke afsløres her.

Selvom Synderen ikke er helt på højde med de to foregående bøger i serien, så er den alligevel en god og spændende bog. Plottet er ikke voldsomt twisted eller uhyggeligt, men det var alligevel overraskende og flere steder trak det da også lidt i mine tårekanaler. Spændingen fejler heller ikke noget og jeg kan godt lide, at der hele tiden er gang i efterforskningen. Der er ingen hovsaløsninger og enderne bliver bundet fint sammen til sidst.


Kunne jeg give 3½, havde den fået det, men nu får den lov at snige sig op på fire krimiperler fordi jeg trods alt var ret godt underholdt :) 


For at følge på Facebook - klik lige HER :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar