torsdag den 7. august 2014

Anmeldelse: Roberto Costantini - Du er det onde



Jeg har en lille smule svært ved, at finde ud af, hvad jeg mener om denne bog. På den ene side, så havde jeg enormt svært ved at komme igennem den. Jeg synes den var sindssygt langstrakt og jeg kedede mig jævnt flere gange. Alligevel var der et eller andet der fik mig til at holde fast ved den. Måske fordi bogens hovedperson Michele Balistreri (og til dels også hans ven Angelo Dioguardi), er så autentisk beskrevet. Jeg kom lynhurtigt til, at synes rigtig godt om dem begge og jeg havde lyst til at finde ud af, hvordan det hele hang sammen. Samtidig er den velskrevet og har en ret god portion humor.

Bogen foregår i Rom, Italien. Vi starter ud i 1982 da den unge smukke Elisa Sordi forsvinder. Balistreri har på daværende tidspunkt, ikke meget andet i hovedet, end at score flotte piger og da Elisa Sordi forsvinder den aften, hvor Italien bliver verdensmestre i fodbold, slår han sagen hen og overbeviser sig selv om, at Elisa er sammen med venner for at se fodbold. Kort tid efter, findes Elisa Sordis lig mishandlet i Tiberen og Michele Balistreri må se i øjnene, at han har skidt i nælderne. Sagen trækker tråde helt ind i Vatikanet og ingen er særligt samarbejdsvillige. Tværtimod.

Del 2 foregår i 2006 hvor Michele Balistreri nu fungerer som politikommisær. Snart begynder en ny række mord, som har ligheder  med det gamle uopklarede mord, fra 1982. Et mord der har forfulgt Balistreri lige siden.  Også denne gang strækker trådene sig ind i Vatikanet og gang på gang, lægges der bevidst forhindringer for opklaringen. Er det Vatikanet eller andre højtstående der stikker kæppe i hjulet, eller er det en udspekuleret seriemorder der udnytter de svagere til at opnå sit mål?

Selvom ”Du er det onde” ind imellem var lidt halvlang, så har den helt sikkert også sine gode og spændende øjeblikke. Jeg læste den imens jeg var i Italien, så det gav muligvis også et ekstra plus på kontoen. Den handler en del om magt og korruption i Italiensk politik, politi og ikke mindst i Vatikanet. Det får dog heldigvis ikke lov at fylde meget i forhold til opklaringen af mordgåden. Slutningen er yderst spændende, men jeg kunne ha ønsket, at den havde haft lidt mere af stemningen fra slutningen, hele vejen igennem.

Ikke nogen dårlig bog, bestemt ikke... men heller ikke toppen af poppen.

Den lander på 3 krimiperler, da den faktisk stadig står tydeligt for mig, nu 1 uge og endnu en bog senere :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar