søndag den 18. juni 2017

Anmeldelse: Katrine Engberg - Blodmåne


Dette er Katrine Engbergs 2. bog i serien om politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner, men det er mit første møde med dem begge. Jeg synes med det samme godt om specielt Jeppe. Vi har et fællestræk, som jeg ikke er stødt på ret mange andre, der har. En endnu ret ukendt gren af Tourettespectret, som kaldes tanketics. Melodier, dele af en sang, et navn eller et ord, som kører inde i hovedet, bag de andre tanker. Hos Jeppe Kørner, er det vist hovedsageligt sange. 😊🎵

Liget af en kendt modemand dukker op i sneen. I første omgang, forveksles han med en hjemløs, men det står snart klart, at der er tale om mord, begået på grusom og særdeles udspekuleret vis. Jeppes gode ven, Johannes, er på en eller anden måde indblandet i sagen. Jeg vil ikke sige så meget mere om det, men jeg vil godt afsløre, at programmet Mads & Monopolet, spiller en pænt stor rolle i sagen 😋

Bogen er nutidig og skrevet i et nutidigt sprog. Flere gange kom jeg til at smile og fik i øvrigt udvidet mit ordforråd, med det flatterende ord ”tørkneppe”… jow jow.

Blodmåne er en tankevækkende bog. Venskaber fylder en del, men temaet hævn og savn optager endnu mere. Der er flere af hovedpersonerne, som savner både mødre og fædre, på trods af et svigt, som har sat spor ind i voksenlivet. Det gør bogen levende og giver hurtigt en følelse af, at kende dem.

Det er ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide uhyggelige krimier. De skal ryste mig og det skal helst risle koldt ned ad ryggen. Det fik jeg ikke rigtigt her. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt flere detaljer omkring mordene, evt. være kommet lidt tættere på offeret i de sidste minutter. Plottet er godt og ikke sådan lige at regne ud. Jeg gættede og gættede, for der var masser af mulige gerningsmænd. Den del var lige i øjet.
Af forskellige årsager vippede jeg lidt mellem 3 og 4 krimiperler, men jeg synes dog at den overordnet set fortjener de 4. Jeg var underholdt hele vejen igennem og havde svært ved, at lægge bogen fra mig. Sproget flyder og det er en af den slags bøger, som på en eller anden uforklarlig måde, gør mig lidt glad.


I fredags, var jeg så heldig, at være inviteret til udgivelsesreception for Katrine Engberg. Det foregik i Botanisk have på Observatoriehøjen. Det var en god og sjov oplevelse, og en del af handlingen i Blodmåne foregår netop der. Katrine fortalte os, at hun har fundet et suverænt godt mordvåben til bog 3. Hun mente også, at den ville blive mere uhyggelig. Jeg har svært ved at vente på den 😊







VIL DU VÆRE MED OVRE PÅ FACEBOOK??? 







onsdag den 14. juni 2017

Anmeldelse: C. L. Taylor - Savnet



Savnet, går under betegnelsen ”thriller”. Jeg synes mere, vi har at gøre med noget domestic noir. Dog kommer vores hovedpersoner også ud i det offentlige rum, men jeg synes som udgangspunkt, at historien drejer sig, om de nære relationer. Men altså…. Hvad ved jeg egentlig om genrer? Nul og en ski, så det må jeg hellere lade vær, at kloge mig på!

I stedet kan jeg fortælle lidt om handlingen. Vores hovedperson og jeg-fortæller, Claire Wilkinson, har mistet sin søn. Det er 6 måneder siden han forsvandt sporløst. Claire og hendes mand, Mark, lever i håbet om, at Billy bare er stukket af hjemmefra, men som tiden går, rinder håbet stille og roligt ud. Claire er ved at gå helt i stykker og hun begynder at opleve black outs, hvor hun pludselig vågner et fremmed sted, uden at ane hvordan hun er kommet dertil, eller hvad hun har lavet under sit black out. Vi føler tydeligt hendes smerte og skyldfølelse. Hendes mand og anden søn, plages også af skyldfølelse og deres liv er ligeledes på vej ned i mørket. Bogen gennemsyres af sorg, tragedie og følelsen af, at der venter os en overraskende drejning.

Desværre kommer der ikke nogen drejning. Jeg ventede og ventede på, at historien skulle tage fart. Vel er Claires oplevelser og følelser gribende, men det bliver ret hurtigt kedeligt og langtrukket. Super ærgerligt, for jeg var ret vild med forfatterens forrige bog, Løgnen. Den var, efter min mening, af en helt anden og langt mere slagkraftig kaliber. Det mest spændende, er den sideløbende historie, i form af en chatkorrespondance mellem to personer. Vi er ikke helt er sikre på hvem personerne er, men vi begynder at få en anelse og der tegnes et billede, af en ubehagelig person. 


Slutningen er tankevækkende. I får lige et lille citat: 
”Men man er nødt til, at give slip på sine børn. Man er nødt til at lade dem vælge deres egen vej, og hvis de vælger den forkerte, kan man kun håbe, at de kommer til en og rækker ud efter ens hånd..”



søndag den 28. maj 2017

Her er lidt stille

Hej med jer, 

Jeg tænkte det lige var på sin plads med et lille hej fra mig. Jeg har været lidt stille herinde på det seneste. Jeg er igang med en bog, men jeg synes ikke rigtigt, at jeg har kunnet samle mig ordentligt om den. Jeg ved ikke om det kan kaldes læsekrise, for jeg er ikke sikker på om det er mig og min hjernerystelse der er problemet, eller om det er bogen. Under alle omstændigheder, ser det ud til, at denne forlængede weekend har været positiv. Jeg er kommet godt igang, men bogen er lang, så nu håber jeg læselysten fortsætter. Jeg har fået så mange lækre bøger med posten de sidste par uger, som jeg virkelig glæder mig til at læse. 📖📚😍

Jeg håber I alle har nydt en dejlig lang weekend og er klar på en ny uge 💕

Tine 😊



søndag den 14. maj 2017

Anmeldelse: Mads Peder Nordbo - Pigen uden hud



Da jeg var færdig med at læse Pigen uden hud, var jeg så heldig at være inviteret til bloggerarrangement på Politikens forlag, sammen med forfatteren til bogen og en håndfuld andre bloggere. Det var en virkelig god og meget interessant oplevelse. Ikke mindst er Mads Nordbo yderst sød, men også meget ydmyg omkring den store succes han har fået med sin bog. Han fortalte om sin dagligdag i Grønland og uddybede den form for ensomhed, der også mærkes så tydeligt igennem bogen. En ensomhed, som ikke gør ondt, men som tvært imod er både smuk og helende, når man befinder sig i den storslåede natur omgivet af den smukke is.

Matthew er journalist og rejst til Grønland for (måske), at finde sig selv efter en smertelig tid, der følger efter tabet af kæresten Tine og parrets ufødte datter. Mareridt om ulykken forfølger Matthew i drømmene, men heroppe i stilheden og den storslåede natur, er der tid til at lukke ensomheden og tankerne ind.

Det varer dog ikke længe før journalisten er omgivet af mennesker og mordgåder både i nutiden og fortiden. En dagbog skrevet af en betjent for 40 år siden, bringer ham på sporet af en ondskab så grum, at den er svær at rumme. Dagbogen trækker tråde til mord begået i nutiden og pludselig er Matthew selv i livsfare.

Jeg har ikke lyst til at fortælle så meget mere om handlingen, jeg er bange for, at komme til at skrive noget man selv skal læse sig frem til. Jeg vil dog gerne afsløre, at vi har at gøre med yderst brutale mord, med mænd der er flået som sæler, med bugen skåret op og indvoldene revet ud. Hvis jeg samtidig nævner, at mordene har sammenhæng med seksuelt overgreb på små piger, så er der vist ikke mange af os, der synes, at mændenes straf har været for hård. Eller hvad?

Jeg synes måske det er lidt meget at kalde Pigen uden hud, for en krimi. Spændingsroman er mere rammende hvis jeg skal kategorisere den. Det er lidt svært at sætte fingeren på, men det er som om opklaringsarbejdet, er mere et forsøg på at finde sandheden om fortiden og i bund og grund ved vi godt hvem der er den virkelige forbryder. Forvent ikke en højintens thriller med en masse uhygge. Forvent i stedet en oplevelse hvor du samtidig bliver klogere på Grønland, øens natur og dens befolkning. Til gengæld rummer bogen masser af spænding hele vejen igennem, men på et anderledes plan end ventet. Flåede mennesker… det virker bare SÅ meget mere autentisk i denne bog, end i andre krimier jeg har læst, hvor det samme er sket. Vi får beskrevet værktøjet som grønlænderne bruger når de flår sæler. Så bliver billedet på nethinden pludselig ekstremt skarpt 😨 Alt i alt, så er autentisk et meget rammende ord, når man stryger igennem denne bog. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig og fik samtidig lyst til at besøge Grønland.  Jeg glæder mig virkelig meget til næste bog i denne planlagte trilogi.

Storslået spænding fuld af autencitet – så kort kan den beskrives. Jeg er vild med Pigen uden hud!

4 krimiperler fra mig












Vil du også følge med på Facebook? Klik H E R




onsdag den 3. maj 2017

Anmeldelse: JP Delaney - Kvinden før


Netop færdig med Kvinden før og jeg sidder tilbage med en underlig følelse af ikke at have fået udløst den spænding, jeg havde sat forventningerne op til. Den spænding som bogen selv bygger op undervejs. Til gengæld er der så enormt meget dybde i den, at jeg samtidig føler mig fyldt op af psykologiske spørgsmål og svar.

I kvinden før, følger vi to forskellige personer. Bogen er bygget op over to perioder, så den ene halvdel er det Før: Emma og den anden halvdel er det Nu: Jane. De skiftedes til at fortælle, så vi på den måde får et rigtig fint indblik i, hvad de hver især går igennem, i løbet af deres tid i huset på Folgate Street 1. Begge kvinder har oplevet svære ting for nylig. Den ene mistede sin lille datter ved en dødfødsel og den anden har været udsat for et groft overfald i eget hjem. Begge har brug for store forandringer i deres liv, hvilket måske er grunden til, at de indvilliger i, at flytte ind i huset på Folgate Street 1. Et hus, som har mere end 200 regler man skal overholde, for at få lov at bo der. Fx må der ikke være nips i huset og heller ingen bøger (aaargh). Der må ikke rode, der må ikke være billeder og man skal indvillige i, at svare på spørgsmål via den elektroniske husholderske, hvis man gerne vil opretholde alle funktioner i huset, såsom varmt bad eller strøm til komfuret.
Husets arkitekt er en flot mand og som læsere, finder vi snart ud af, at det er en helt særlig type kvinder han lader flytte ind i huset.

De første to trediedele af bogen, var der et konstant højt spændingsniveau. Jeg læste og læste og måtte bare vide hvad hemmeligheden var. For man ved der ligger noget og lurer, som man bare ikke har set komme. Der kommer da også et par uventede twists undervejs, men jeg må indrømme at min interesse faldt lidt hen mod slutningen. Som om jeg blev lidt ligeglad med hvordan det egentlig hænger sammen med ham Edward og om Emma i virkeligheden blev myrdet. Vi ved fra start, at hun er død, så jeg har ikke afsløret noget, ved at fortælle den del.

Jeg ligger og svæver lidt mellem 3 og 4 perler. Jeg må indrømme, at jeg sad lidt med følelsen af en spænding der ikke blev forløst. Som om den mere bare gik op i røg. Samtidig synes jeg psykologien i bogen var virkelig godt gennemtænkt. Specielt Janes bevæggrunde sidst i bogen, kom bag på mig. Jeg synes egentlig også, at idéen med det her elektronisk styrede hus, er ret genial.

En lille ærgerlig detalje ligger i bogens titel. Hvis man havde valgt den direkte oversættelse fra engelsk, så ligger der faktisk en dobbeltbetydning i titlen. I og med, at der er gået inflation i ordet ”kvinden” i bog- og filmtitler, er det nok begrundelsen for, at man har valgt at oversætte det til kvinden frem for pigen. Det betyder dog intet for læsningen, men jeg synes alligevel det er lidt synd.

Lille hurtig Saxo-søgning, gav dette resultat

Alt i alt en super god bog med et fedt koncept. Forvent dog ikke nogen vild thriller, men trods alt et par rigtig gode overraskelser undervejs. Jeg er temmelig sikker på, at det bliver en vanvittigt spændende thriller, når bogen bliver til film - og det gør den heldigvis!!

Dette kunne i øvrigt være en oplagt bog at læse i skoleregi for lidt ældre elever, da der er meget psykologi at analysere på, når bogen er slut.

3 krimiperler fra mig lander den på, Hvilket faktisk gør lidt ondt. Trods alt, er den oppe at snuse til de 4 😊



Klik HER hvis du har lyst til at følge med på Facebook også 😍

Kvinden før udkommer 15. 5. 2017

fredag den 21. april 2017

Anmeldelse: Clare Mackintosh


Jeg synes det er lidt svært, det der med at have læst en bog af en forfatter – været vildt begejstret for den og så gå og vente på næste bog, imens man håber den kan leve op til den første. Det er lidt unfair, for den næste bog er jo sin egen og bør vurderes som sig selv og ikke sammenlignet med en anden. Alligevel kunne jeg ikke lade være med netop dét, da jeg læste Jeg ser dig.

Vi følger Zoe Walker og hendes tanker. Vi er med hende da hun opdager en annonce i avisen med et billede af hende selv. Annoncen indeholder et link til en webside og et nummer, men intet andet. Dog er den placeret blandt sexannoncerne. Zoe bliver selvfølgelig bange, men snart opdager hun at andre kvinder er udstillet på samme måde. Da hun opdager at en af kvinderne er blevet myrdet, begynder hun for alvor at frygte for sit liv.

Samtidig følger vi den stædige og meget selvstændige betjent Kelly Swift. Hun bliver tilfældigt rodet ind i sagen og sætter sig for at blive en del af den, selvom den ikke ligger i hendes afdeling. Kelly spiller ikke helt efter reglerne og har derudover en historie i bagagen, som gør hende ekstra opsat på at opklare sagen.

Og levede bogen så op til den første bog af samme forfatter? Nej ikke helt. Jeg lader dig gå, er en forrygende god bog, med et ret vildt og uventet plottwist. Imens jeg læste denne bog, sad jeg hele tiden og ventede på det uventede – på den store overraskelse. Den kom bare ikke rigtigt. I hvert fald ikke før vi nærmede os slutningen. Jeg vil sige, at bogen fangede mig og spandt mig ind i sit net af mistanker til både den ene og den anden. Den der følelse af, ikke at kunne stole på nogen, end ikke jeg-fortælleren selv, sad dybt og altoverskyggende og gjorde, at jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig. Jeg MÅTTE simpelthen bare vide, hvordan det hele hang sammen. Desværre blev det lidt langtrukket tilsidst, da det gik op for mig, at der ikke ville ske en drejning, som ændrede alt. Der kommer en overraskelse, men desværre alt for sent til at den har den helt rette effekt. Jeg synes dog stadig det var en god læseoplevelse og har man læst og sat pris på Jeg lader dig gå, så vil man sandsynligvis også synes om denne.

De to bøger er ikke en serie og kan læses uafhængigt af hinanden.


3 krimiperler af 5 mulige




Har du lyst til at følge min blog på Facebook

søndag den 16. april 2017

Anmeldelse: Tess Gerritsen - Dobbeltgængeren





Somme tider overvejer jeg, om jeg skulle ændre mit perlesystem til 1-6 perler i stedet for 1-5. Den sjette perle skulle gives til de helt særlige bøger, som lige har det der sidste twist.. det der gør at den går fra fantastisk, til formidabel - til en af den slags bøger jeg har lyst til, at tvinge andre til at læse 😊 Sådan en bog er Dobbeltgængeren.

Retsmediciner Maura Isles står pludselig overfor liget af en dræbt kvinde, som ligner hende selv så meget, at der ikke hersker tvivl om, at det var hendes tvilling. Maura gør hvad hun kan for at finde ud af hvem kvinden var og for at finde deres biologiske mor. En rejse tilbage til fortiden, som er mere sort og dyster end Maura nogensinde kunne have forestillet sig.

Samtidig bliver en højgravid kvinde bortført og vi følger hendes tanker, imens hun ligger levende begravet i en kasse under jorden. Det er lidt svært at fortælle om handlingen, uden at afsløre noget, som man selv bør læse sig frem til. I stedet vil jeg rigtig gerne afsløre, at den her bog er fuldstændig forrygende. En af dem jeg ikke kunne slippe. En af dem der er så spændende at jeg ønskede den var dobbelt så lang, og som gjorde at jeg knapt nok turde gå ud at tisse eller slukke lyset for at sove, da jeg læste slutningen i aftenens mørke.

Dobbeltgængeren er en ekstremt gennemtænkt og intelligent krimi. Det var umuligt for mig, at regne plottet ud. Jeg troede jeg havde den, men så skete det komplet uventede.

På årets krimimesse i Horsens, havde jeg fornøjelsen af at møde forfatteren. Søndag morgen, spiste jeg morgenmad med hende på hotellet og jeg kan fortælle, at hun er helt utroligt sød og sympatisk. Tess Gerritsen er uddannet læge og det skinner tydeligt igennem på den positive måde, i visse scener i bogen.

Dobbeltgængeren er 4. del i serien om Rizzoli & Isles. 

5 kæmpe krimiperler




Jeg synes det kunne være dejligt, hvis du også vil følge med på min Facebookside 😁